Er din virksomhed klar?

For at deltage i efteruddannelse i regi af Danske Turismekompetencer skal din virksomhed have en vækstplan. Har du ikke det, kan vi hjælpe dig via regionale vækstforløb.

Hvis du har behov for vejledning til at få præciseret din virksomheds vækststrategi forud for et efteruddannelsesforløb, vil du blive tilbudt et individuelt udviklingsforløb hos en erhvervskonsulent i dit lokalområde.

Her vil du blandt andet blive vejledt i, hvordan du kan arbejde målrettet med virksomhedens plan for vækst, og hvordan du kan realisere den gennem kompetencetilførsel. Vejledningen kan fx omfatte identifikation af mangler, uskrevne målsætninger, der bør indarbejdes, potentiale- og barrierevurdering, ressourcevurdering herunder kompetencer, kapital, fysiske rammer samt anbefalinger og vejledning om udviklingen af virksomhedens vækststrategi.

Efter endt forløb er din virksomhed klar til efteruddannelse.

For virksomheder i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

Virksomheder beliggende i Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark tilbydes deltagelse i udviklingsforløbet Turismebranchen – fra potentiale til vækst via kompetencer. Projektet løber indtil henholdsvis februar og juni 2019.

 

Få mere information om de regionale udviklingsforløb ved at kontakte din regionale projektleder.