Danske Turismekompetencer tilbyder målrettede kursusforløb og efteruddannelse til danske turismevirksomheder - så de kan få større del i væksten.

Dansk turisme oplever i disse år en flot fremgang, der bringer nye vækstmuligheder for turismeerhvervet. Samtidig stiller turisterne nye og høje krav til oplevelser, service, fleksibilitet og digitalisering. 

Som turismevirksomhed kan det være vanskeligt at finde tid til at tage på væksteventyr, når dagene går med at sikre driften og styre uden om hverdagens udfordringer.

Danske Turismekompetencer vil gerne hjælpe dig og din virksomhed med at få større del i væksten. Derfor tilbyder vi dig og dine medarbejdere at komme på kursus i netop det, der kan styrke jeres virksomhed.

Kontakt os allerede i dag - tilbuddet gælder kun til udgangen af 2019.

Hvad koster det?

Undervisningen finansieres af Den Europæiske Socialfond - du betaler med din eller dine medarbejderes tid.

Hvordan gør vi?

Dansk Kyst- og Naturturisme står bag initiativet Danske Turismekompetencer. 

Vi samarbejder med en række af Danmarks bedste uddannelsesinstitutioner og konsulenter i Jylland, på Fyn og Bornholm.

I samarbejde med dem og lokale aktører inden for turisme- og erhvervsfremme tilrettelægger vi målrettede kursusforløb og efteruddannelse, der kan skabe værdi og styrke din virksomhed.

Overvej dine vækstmål

Vi vil gerne sikre dig og dine medarbejdere kurser og efteruddannelse, der kan skabe værdi for virksomheden.

Som led i kompetenceudviklingen skal du derfor overveje, hvilken retning du gerne vil udvikle virksomheden i. Har du ikke allerede gjort det, kan dette skema med inspiration til at udarbejde en vækstplan hjælpe jer på vej - alternativt kan du kontakte os for vejledning.

>> Find inspiration til kurser og efteruddannelse