Denne uge tog 32 entusiastiske kursister fat på et nyt kursus i digital turisme i Skagen. Kurset udbydes af Turisthus Nord i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og professionshøjskolen UCN som en del af initiativet Danske Turismekompetencer.

Vi bliver mere og mere digitale i disse år, og udviklingen går i en rivende fart. Inden for turismen ser man også en tiltagende digitalisering, og med det for øje har Turisthus Nord taget initiativ til et nyt kursusforløb i digital turisme sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme og UCN som en del af initiativet Danske Turismekompetencer.

Kursusforløbet giver en introduktion til forskellige aspekter af digital markedsføring i form af Facebook-annoncering, Google Adwords, strategisk brug af de sociale medier med mere. Hele 32 forskellige turismeaktører fra hele Frederikshavn Kommune har meldt sig til, og det glæder René Zeeberg, Turistdirektør hos Turisthus Nord:

Nutidens turister er i høj grad digitale - både før, under og efter en ferie. Det stiller store krav til turismeaktørernes digitale kompetencer. Et nyt kursus hjælper virksomhederne i Frederikshavn på vej.

Nutidens turister er i høj grad digitale - både før, under og efter en ferie. Det stiller store krav til turismeaktørernes digitale kompetencer. Et nyt kursus hjælper virksomhederne i Frederikshavn på vej.

”Vi er ovenud glade for, at kurset har fået så flot tilslutning, for den digitale tilstedeværelse er altafgørende i den globale markedsføring. Turismen bliver mere og mere digital både i forhold til markedsføring, men også når vi taler servicering af vores gæster. Et øget kompetenceløft inden for den digitale turisme styrker konkurrencedygtigheden for vores destinationer og erhverv i form af større synlighed i ind- og udland. Netop kompetenceudvikling er et af Turisthus Nords strategiske indsatsområder, hvor vi blandt andet fokuserer på at fremme den digitale turisme, sprogkundskaber samt service- og værtskab i Frederikshavn Kommune,” siger han til en Sæby Avis.

Vil du også styrke dine digitale kompetencer?

Danske Turismekompetencer er et tværregionalt kompetenceudviklingsprojekt, der vil sikre de danske turismevirksomheder de bedste muligheder for at tage del i turismevæksten.

Projektet er EU-socialfondsfinansieret, og der tilbydes kurser i alt fra digital markedsføring til ledelse og forretningsudvikling til turismeerhvervet i Jylland, på Fyn og på Bornholm.

Kontakt Alice Bank Danielsen på mail abd@kystognaturturisme.dk eller telefon +45 2643 1411, hvis du vil høre mere om mulighederne.

Eller læs mere på Danske Turismekompetencers hjemmeside.