I løbet af 2017 lavede Danske Turismekompetencer aftaler med en række uddannelsesinstitutioner. Med udvælgelsen af konsulenter står et konsortium nu klar til at løfte uddannelsesniveauet i de vestdanske og bornholmske turismevirksomheder.

Hver femte danske turismevirksomhed har udfordringer med at realisere sit potentiale, fordi de mangler medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det vil projektet Danske Turismekompetencer lave om på.

Danske Turismekompetencer har samlet et konsortium af uddannelsesinstitutioner og virksomhedskonsulenter, der skal tilrettelægge og gennemføre skræddersyede uddannelsesforløb med danske turismevirksomheder.

Danske Turismekompetencer har samlet et konsortium af uddannelsesinstitutioner og virksomhedskonsulenter, der skal tilrettelægge og gennemføre skræddersyede uddannelsesforløb med danske turismevirksomheder.

I løbet af 2017 har projektet derfor indgået aftaler med uddannelsesinstitutioner i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og på Bornholm. I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme skal de tilrettelægge kursusforløb, der kan tilføre virksomhederne de rette kvalifikationer. Med udvælgelsen af eksterne konsulenter er et konsortium nu samlet til at løfte opgaven med at højne uddannelsesniveauet hos de danske turismevirksomheder.

”Vi glæder os over, at vi har fået samlet et stærkt hold af uddannelsesinstitutioner og eksterne konsulenter. Sammen med dem skal vi skræddersy uddannelsesforløb, der kan sikre de deltagende virksomheder vækst og udvikling,” fortæller Birthe Jørgensen, Strategi- og udviklingschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

De udvalgte virksomhedskonsulenter er Bergman Smit Training, PrimusMotor, Teknologisk Institut og Xbasen.

I første step får de deltagende virksomheder afdækket deres individuelle behov for at videreuddanne ledere eller medarbejdere, og herefter skal uddannelsesforløbene tilrettelægges og igangsættes.

Danske Turismekompetencer har overordnet som formål at øge de danske turismevirksomheders konkurrenceevne. Da mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer bremser væksten hos en stor del af de danske turismevirksomheder, vil projektet videreuddanne eksisterende medarbejdere.

Vil du videreuddanne dine medarbejdere? Læs mere om, hvordan du kan deltage her.

Vil du høre mere om projektet? Kontakt:

Pennie sort hvid.jpg

Pennie F. Henriksen

Udviklingskonsulent

pfh@kystognaturturisme.dk

+45 2876 5935

Find Pennie på LinkedIn