Det ambitiøse uddannelsesprojekt Danske Turismekompetencer er nu afsluttet. Vi har samlet op på resultater og erfaringer – blandt andet i en video med nogle af partnerne i projektet.

Sidste kursusdag i Danske Turismekompetencer blev afholdt kort før Corona-krisen for alvor gjorde sit indtog i Danmark – nærmere bestemt d. 26. februar 2020. Dermed var det ambitiøse uddannelsesprojekt afsluttet, og der kunne gøres status over tre år med kurser, efteruddannelse og samarbejdspartnere i det meste af landet.

Resultaterne taler sit tydelige sprog: Uddannelse med fokus på turismebranchens særlige behov er yderst relevant. 95 % af 3044 deltagere i projektet, at de har fået et udbytte, når de har udfyldt deres slutskema.

Se flere resultater fra projektet

Dansk Kyst- og Naturturisme kommer til at fortsætte indsatsen i regi af projektet Digital Ledelseskultur, hvor vi vil fokusere på at forbedre turismevirksomhedernes konkurrencedygtighed gennem digitalisering. Derudover fortsætter vi samarbejdet med AMU-skolerne om at sikre målrettede uddannelsestilbud til turismeerhvervet.

Video med resultater og cases

Vi har samlet op på resultaterne og et par gode cases i en video. Michael B. Nielsen, direktør i Djurs Sommerland, Hans-Peter Folman, erhvervsdirektør i Billund Erhvervsfremme, og Hanne Lendal, områdeleder ved UCN act2Learn, deler blandt andet ud af deres erfaringer fra projektet.

Kursusoplæg til fri afbenyttelse

En lang række kursusoplæg, udarbejdet i projektet, ligger tilgængelige på Danske Turismekompetencers hjemmeside. Brug dem som inspiration, hvis du fx skal udarbejde kurser eller efteruddannelsesforløb for turismevirksomheder.

Find inspiration til kurser og efteruddannelsesforløb